Fokus på ”Teknikken udfaldskridt”.

 Denne gang vil jeg gå i dybden med teknikken ”udfaldsskridtet” som er et af de målmandstekniske områder, som efter min opfattelse trænes forkert, og som hvis det udføres rigtigt, kan få målmandens redningsprocent til at stige markant.

Alle de målmænd jeg har arbejdet med, har når de er startet træningen i vores målmandsmiljø desværre startet med at lave den sammen fejl i udfaldsskridtet. De er blevet introduceret til at lave deres udfaldsskridt i plus, dvs. at træde frem i banen som vist på billedet.

Det er en klar misforståelse af udfaldsskridtet som er bindeledet fra udgangsstilling til redning skal være i plus. Som det tydeligt ses på billede har målmanden fået markant bagvægt og er derfor i gang med at falde på numsen i en redning som skulle have været en Slidninghand. Dvs. En redning langs jorden med længde på. Ved bevægelse i plus vil man lægge presset på hoften og ballen og ikke kunne skabe kræft eller som det der er optimalt nemlig ”forspænding” som kan bruges til at give længde på slidninghand redningen eller til en springredning.

Målmanden som udfører udfaldsskridt i plus vil have tendenser til at sætte sig på numsen eller få sit ben til at glide frem foran efter redningen.

Ved at analysere selve redningen med udførslen af udfaldskridtet i plus, vil målmanden have problemer med at få længde på sine redninger. Det skyldes at der skabes en rotation i underkroppen ved plusbevægelsen som i stedet for at skabe en sidelæns fart bremser den længde vi gerne vil skabe tilredningen. Samtidig vil bagvægten overtage styringen og tydekraften vil trække målmanden i bagvægt og give en blød landing på numsen.

Skab kræft og energi

 Gennem video -og billedanalyse samt in action studier har jeg analyseret at udfaldsskridtet skal være en bevægelse der skal give kræft, energi og balance før en redning.

Når man sammenligner udfaldsskridtet i positionen ”neurtral” opimod ”i plus” giver det god mening at benet skal være i en neutral position ”blive under kroppen”.

Ved neutral position af udfaldsskridtet lægges vægten på lårmusklerne, læggen, baglår og balle og derved skabes optimal kraft i balance . Se billede:

Hvorfor så meget bagvægt hos danske målmænd:

På målmandstræneruddannelsen bliver målmandstrænere undervist i at målmandens udfaldsskridt er i plus og man skal redde fremad og derfor træde skråt frem i banen som vist på billede 1. Hvilket giver bagvægt og gør det svært at komme til stolpen.

Mit budskab er derfor til målmænd og trænere at

Udfaldsskridtet er et must for en målmand at mestre hvis hans skal kunne drømme om at komme til at rede bolde ved stolperne.

Det kan og er selvfølgelig en svær opgave da denne opgave kræver kendskab til bevægelsesanalyse. Men har man en fysioterapeut, fitnessinstruktør, personligtræner eller anden i sit netværk som har kendskab, baggrund og viden om kroppens anatomi og fysiologi kan de helt sikkert være behjælpelige med bevægelses analysen.

Målmanden skal stadig redde fremad!!!!

Selvom målmandens ben er i neutral kan man godt redde fremad og vinde nogen centimeter på det. Når benet har den neutrale position, flyttes fokusset på fodens retningen. Her skal foden pege skråt fremad som det ses på billedet:

Kan vi opnå begge detaljer med neutralt ben og foden som peger skråt fremad har vi skabt den bedst mulige forudsætning for overgangen til den tekniske korrekte udførsel af en redning.

Frederik Ingerslev

26-4-2017